Den professionelle udgave af Bookhus
indeholder følgende:
Præsentation af Husene på
nettet
Husene præsenteres på jeres egen version af Bookhus. Brugerne kan
klikke sig ind via et link fra jeres hjemmeside, hvorefter husene
præsenteres med billeder, beskrivelser, direkte link til ruteplan
samt kort over placering af husene i Danmark.
Flot side med eget logo og egne
farver
I får adgang til jeres helt eget system, som sættes op ifølge
jeres specifikationer. Logo og farver i toppen af siden tilpasses,
så siden direkte afspejler jeres nuværende hjemmeside. Vores
designere hjælper gerne med til at gøre systemet så flot og
indbydende for jeres brugere som muligt.
Brugerlogin og direkte
booking/reservation
I systemet er der mulighed for at brugerne kan oprette sig selv og
derefter booke og reservere de enkelte huse, samt checke de
bookinger og reservationer, der allerede er registreret. Hvis det
ønskes, kan brugerne også overføres direkte fra jeres nuværende
system. Der er også mulighed for at definere helt specielle regler
for eksempelvis pensionister eller andre typer af brugere. Brugerne
har deres egen side, hvor de, når de er logget ind, kan følge med
i, hvad de har reserveret samt selv printe deres lejebevis ud inkl.
evalueringsskema, brochure, kørselsvejledning eller
forbrugsafregningsskema.
Lodtrækning
Systemet indeholder et komplet lodtrækningsmodul, hvor man som
administrator definerer lodtrækningsperioder for de enkelte huse.
Administratoren bestemmer hvornår lodtrækningen foretages,
hvorefter systemet automatisk udvælger vinderne. Der er mange
indstillingsmuligheder, som gør at man f.eks. har mulighed for at
foretage lodtrækning på weekender, men stadigvæk giver mulighed for
at reservere og prioritere en uge eller miniferie højere.
Rapportmodul
Du har adgang til rapportmodulet, hvor det blandt andet er muligt
at generere og udskrive lejebeviser i forbindelse med den enkelte
reservation. Systemet holder selv styr på hvilke reservationer, som
allerede er genereret og udskrevet. Du kan også her udskrive
diverse statistikker med information omkring udlejningsfrekvens,
belægnings- oversigt, reservationsoversigt med bemærkninger eller
f.eks. de samlede lejeindtægter over en given periode.
Styr på indbetalinger/slettede
reservationer.
Systemet hjælper dig med at holde styr på, hvem som har indbetalt
depositum og leje, samt fortæller dig hvis en bruger fortryder en
reservation etc.
Betaling med Dankort
Det er muligt at tilkoble dankort-betaling til systemet. Systemet
sørger selv for at holde styr på betalingerne, refunderer ved
sletning af reservationer og sender også automatisk lejebevis via
mail, når der er indbetalt.
El-afregning
Dine brugere registrerer selv aflæsning af elmåleren i systemet,
så du har styr på, hvad der skal betales for den enkeltes forbrug -
har du dankortbetaling aktiveret, betales med det samme det
registrerede beløb.
Styr på nøgler
Ud over Nøglemodulet, hvor du kan registrere udleverede samt
afleverede nøgler og udskrive nøglebreve, er der også mulighed for
styring af nøglekoder med automatisk registrering i lejebeviset, så
du herved slipper for administrationen af nøgler
fuldstændigt. Kombinerer du systemet med det automatiske
låsesystem fra Poly-control som bookhus er integreret med, slipper
du helt for udlevering og aflevering af nøgler i fremtiden, da
systemet selv sørger for at tildele nøglekoder til den rigtige
periode.
Sprog
Har du behov for at vise informationerne på forskellige
sprog, har vi i bookhus et komplet sprogmodul implementeret som gør
at brugerne kan vælge at få vist og ikke mindst tilsendt
lejebeviser etc. på enten dansk, svensk, norsk, tysk eller
engelsk.
Administrator
Som administrator af systemet kan du enkelt oprette nye brugere,
booke for dem, samt slette dem igen. Du har mulighed for at låse
perioder helt ned til en enkelt dag i forbindelse med, at der
f.eks. kommer håndværkere og har generelt et godt overblik over
alt, hvad der foregår i systemet via det omfattende
administrationsmodul. Selve oprettelsen af nye huse og redigering
af de enkelte sider i hele systemet er meget enkelt og klares let
af jer selv. Der kan uploades billeder, dokumenter, lyd og video
til brug overalt på siden, hvor I syntes det passer ind.
Minimal administration
Systemet minimere generelt administrationen markant i kraft af, at
brugerne nu selv får mulighed for at reservere og betale direkte,
booke og prioritere deres ønsker i lodtrækningsperioder, samt ikke
mindst selv checker hvornår der er ledigt. Ud over det kan systemet
sættes op til en række automatiserede funktioner så som automatisk
afsendelse af lejebevis på mail ved reservering og betaling.
Enkelt i brug
Systemet er generelt meget enkelt i brug og er opbygget på en
måde, så alle kan finde ud af det. Ud over at vi hjælper med selve
opsætningen af systemet med hensyn til priser, tekster og billeder
etc., får I ved opstart uddannelse og introduktion til hele
systemet, så I er med på, hvordan alt fungerer fra begyndelsen
af.
Implementation, drift & backup
Vi sørger for at systemet altid er tilgængeligt døgnet rundt, samt
at der dagligt tages backup af alle registrerede data. Hele siden
og alle data er krypterede og derfor underlagt den højeste
sikkerhed. Systemet kører via internettet på vores servere og
kræver derfor ingen installation hos jer!
Pris (hos os er alle moduler inklusiv og med i
prisen)
Hos os får du Danmarks bedste og billigste professionelle løsning
til styring af feriefondens sommerhuse. Vi dækker stort set alle
funktioner, og er der helt specielle ønsker, så tilpasses de enkelt
systemet. Kontakt os og vi kommer gerne ud og giver jer en
detaljeret demonstration, hvis I har behov for at vide mere, inden
I beslutter jer.
Gå online med administrationen af fondens / virksomhedens ferieboliger:
- Præsentation
- Administration
- Udlejning
- Dansk Systemudvikling
- Telegrafvej 5B
- 2750 Ballerup
- Tlf.: 45800277
- E-Mail: info@dksu.dk